Sommerferie i sommerhus

I vores familie er en tur i sommerhus en helt fast del af vores sommerferie. Det er noget vi ser frem til og glæder os til hvert år.

Vi plejer at leje et sommerhus i en uges tid eller to. Det skal gerne være i nærheden af havet. Og gerne et hus med både spa, swimming pool, sauna og lignende ”luksus” udstyr. Så er det rigtig sommerferie for os. Og vi daser, slapper af og nyder livet uden hverdagens stress, jag og faste rutiner.

Der er mange gode steder

Og der er heldigvis mange dejlige steder at tage i sommerhus i Danmark.

Lige fra Skagen i det nordligste Jylland til et dejligt sommerhus på Bornholm eller et luksus sommerhus i Marielyst. Og poolen bliver brugt flittigt, ligesom vi næsten hver dag – uanset vejret – finder grillen frem og får lavet os noget god mad, som vi nyder sammen med en god flaske vin.

Som regel vælger vi også et sommerhusområde, hvor der er nogle spændende steder at tage på udflugt til eller nogle gode aktiviteter, som vi kan give os i kast med. Det kan være alt fra minigolf til bowling eller et historisk udflugtsmål. Og selvfølgelig bliver det hele også kombineret med flere ture til den nærliggende strand, hvor vi kan dase og nyde en is.

Når man sådan har været af sted på en rigtig afslapningstur i sommerhus, er batterierne blevet godt og grundigt ladet op igen, når man kommer hjem. Så har man igen fået oparbejdet et overskud til klare hverdagens gøremål i stiv arm.

Sommerhus er blevet dyrt – nu vil vi prøve shelters

Med årene er det faktisk blevet ganske dyrt at leje sommerhus. Faktisk er det i nogle tilfælde næsten kommet på højde med en carterferie til udlandet.

Og da penge som bekendt ikke gror på træerne, vil vi en gang i mellem gerne kunne gøre ferien lidt billigere.

Her har vi fundet frem til, at det kan være en rigtig god idé en gang i mellem at benytte shelters for at gøre ferieovernatningerne billigere. Faktisk kan der jo spares en hel del, da de fleste shelters er helt gratis at benytte. Selvfølgelig får vi ikke samme luksus som i de store sommerhuse, men så er der jo penge i overskud til, at vi kan købe os lidt luksus på anden vis.

Så næste gang vi drager afsted på sommerferie, tager vi nok en enkelt uge i sommerhus og så en uge, hvor vi overnatter i shelters. Så kan vi også komme lidt rundt og se nogle forskellige steder – det vil også være dejligt.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *